Privatlivsindstillinger er falsk varebetegnelse

Er du en af dem, der bruger SnapChat? Hvis du eller dine unger er under 25 er chancerne for, at du gør, meget store.  Den relativt nye photo-app, SnapChat, er nemlig blevet vildt populær på ganske kort tid.

Appen er et tegn på, at mange efterspørger en eller anden form for beskyttelse af privatlivet – eller i hvert fald et ønske om, at alt hvad man sender ud på nettet ikke skal blive der for tid og evighed og riskere at forfølge én resten af livet. SnapChat lover nemlig at billeder selvdestruerer efter 1 til 10 sekunder (det sætter du selv) efter at din modtager har åbnet billedet, du har sendt.

Men stop – er SnapChat ikke for godt et koncept til at være sandt?

Jo, desværre. SnapChat giver brugerne en falsk tryghed fuldkommen som Facebook gør med sine “privatlivsindstillinger.” Med Twitter ved man, hvad man har. Det er en offentlig platform. Punktum. Det er ikke til at misforstå. Men med SnapChat og Facebook (og også Instragram, som er ejet af Facebook) tror brugerne, at man kan være privat. Det kan man ikke.

Medmindre man er ekstremt fumlefingret kan modtageren af en ‘snap’ nemlig hurtigt tage et skærmbillede, før billedet selvdestruerer.  Selv om SnapChat sender en besked til afsenderen, hvis modtageren tager et foto af skærmen, så hjælper det ikke noget, hvis modtageren har onde intentioner – som de her fyre på en skole i New Jersey i USA, der straks lagde en piges intime SnapChat-billeder på Instragram – en sag, der nu er for retten i USA. I øvrigt er der online masser af guides til, hvordan man kan forhindre, at afsender får den mail om, at man har taget et screenshot.

Endelig har den amerikanske virksomhed Decipher Forensics ifølge the Guardian fundet ud af, hvordan man genskaber et SnapChat-foto sendt fra en Android-telefon. Firmaet er nu i gang med at genskabe billeder fra iPhones. Ifølge The Guardian er appen blevet downloadet mere end fem millioner gange på Android-telefoner og har været på toppen at hitlisten på fra Apples IOS-butik.

Så det er altså rigtig rigtig dumt at sende intime billeder af sig selv ud via SnapChat.

Problemerne ved Facebooks ‘privatlivsindstillinger’ er mere indirekte, men også her tror rigtig mange, at man kan være privat, for der er jo privatlivsinstilling. Men
1) Facebook ændrer konstant privatlivsindstillingerne, så de er nærmest umulige at forstå. Prøv at se denne fantastiske infografik (klik dig gennem årene), der viser, hvordan Facebook gang på gang rykker grænserne for, hvad der er privat og ikke privat.
2) Det er som regel ens venner, der bevidst eller ubevidst kommer til at offentliggøre ting, man troede man havde sendt ud ‘privat’. Hvis man fx deler et foto på sin private væg, kan en af ens venner nemt komme til at dele det videre – på sin offentlige profil. Det gjorde fx Facebook stifterens søster, Randi Zuckerberg, lige før jul i fjor. Hun tog et privat foto og lagde det ud på sin ‘private’ væg.  En af veninderne syntes det var godt og delte det så meget sine 40.000 Twitter følgere. Til Randi Zuckerbergs store forargelse)
3) Begrebet ‘privat’ er stik imod hele ideen med Facebook om at skabe virale effekter. Zuckerberg har da også gentaget parolen: “Privatlivet er død, kom over det”.
4) Andre kan hacke sig ind på din konto, eller du kan glemme at logge af hjemme og på skolen, så dine forældre eller kammerater uretmæssigt får adgang til det.
5) Facebook har altid dine oplysninger og har ret til at videresælge dem uden dit samtykke, fordi du giver Facebook lov til det, når du signer op, ligesom Facebook også kan bruge dine billeder, som tjenesten nu vil.

“Privat” lokker data ud af folk
Så hvorfor markedsfører Facebook og SnapChat sig som om, du kan være privat der?

Fordi der er en stigende efterspørgsel efter services, der ikke krænker dit privaliv. Og så fordi folk deler mere om sig selv, hvis de tror, at de er i kontrol. Det viser en undersøgelse af adfærdsforskeren Alessandro Acquisti fra Carnegie University. Han spurgte to grupper af forsøgspersoner om det samme. Har du nogensinde taget stoffer? Fået kosmetiske operationer? Blevet fyret? Resultatet var, dem dem, der  troede deres svar blev anonymiseret og var private var meget mere villige til at svare på spørgsmålen end dem, som fik at vide, at det ville ligge offentligt tilgængeligt.

Acquisti har sammen med en kollega, Fred Stutzmann også bevist, at brugere af Facebook ikke kan forlade sig på de såkaldte privatlivsindstillinger. I deres research,  “Silent Listeners,” analyserede de mere end 5,000 Facebook brugere over en periode på seks år fra 2005 til 2011. De fandt ud af, at folk løbende blev mere og mere forsigtige med, hvad deler og hvem de deler med, men at Facebook hele tiden kommer med nye indstillinger og utætheder, især i de seneste år, at brugerne endte med at afsløre mere end sig selv end de gjorde tidligere.

Og når vi taler om dem, der stille lytter med, hvor mange er det så egentlig? Et studie fra Stanford, “Quantifying the Invisible Audience in Social Networks,” viser, at folk generelt ikke har nogen anelse om, hvor mange der egentlig kigger med på ens væg. I gennemsnit er det fire gange så mange, som man tror. Med andre ord: poster du noget til dine 100 “venner,” så bliver det skimmet af 300 fremmede – inklusive udviklere og annoncører.

I et portræt i the New York Times siger Acquisti om sin research: “Det, der bekymrer mig, er, at transparens og kontrol er tomme ord, som bruges til at skubbe ansvaret over på brugerne, selv om problemerne skabes af andre.”

Så tro ikke på “privatlivsindstillingerne” hverken hos Facebook, Instragram, SnapChap og lignende services. Hold i stedet øje med de mange nye services, som lader dig kryptere din kommunikation – også på sociale medier – som  Silent Circle af PGP krypterings-guruen Phil Zimmermann; eller nye plug-ins som Privly og scrambls. De apps sikrer, at det er dig, der kontrollere dine data – ikke andre.

Skrevet af Pernille Tranberg og Steffan Heuer