Bare vi ikke ender som en nation af dataseksuelle
Dronningen bliver kaldt gammeldags, når hun advarer mod unges overdrevne brug af Facebook. Men er hun ikke bare længere fremme end de fleste. Måske advarer hun os mod at blive dataseksuelle og mod at vores unge ikke kan lave bommerter, uden at de bliver forfulgt af dem for altid.
Der findes to modpoler, når vi taler brug af sociale medier. Den 100 procent private person, der aldrig kunne finde på at dele noget af sig selv med andre og aldrig kunne overveje en Facebook-profil. Og så den 100 procent åbne person, der deler alt om sig selv på sine profiler på sociale medier. Ingen af de to er værd at stræbe efter, og de fleste befinder sig da også et sted i mellem. Men der er klare tegn på, at vi er i gang med at udvikle os alt for meget i retning af den overdrevent åbne person, den dataseksuelle, som magasinet Wired døbte dem i deres september 2012 udgave. Og det er blandt andet det, jeg tror Dronningen, forsøgte at advare imod.
Den dataseksuelle er en person, der overdeler. En person, der får mere ud af livet med data end af livet i den analoge verden. En person, der måler hvert et skridt, hun tager og deler det med alle sine “venner”. En person, der har en mening om alt, og deler dem med alle – også de ufatteligt mange trivialiteter. En person, der altid skal “tjekke ind” og fortælle andre, hvor hun er henne fysisk. En person, der fortæller om sine sygdomme for at finde andre, der lider af det samme. En person, der fortæller hele verden, når hun er lykkelig og ulykkelig og søger krisehjælp blandt “vennerne.”
Flere internationale undersøgelser viser, at sociale medier er afhængighedsskabende. En undersøgelse har for eksempel vist, at mennesket prioriterer sociale medier over analog sex. En anden at man faktisk får et kick ud af at udstille sig selv på sociale medier på samme måde, som man får et kick ud af analog sex. Vi begynder at se folk blive fyret, fordi de ikke kan holder nallerne fra Facebook i arbejdstiden. Og forskere advare imod at tro at “venner” på Facebook er rigtige venner. Med andre ord: Al overdreven brug er usund. Om det så er Facebook, gulerødder eller alkohol.
Som alt andet i livet skal vi bruge sociale medier smart. Vi skal hverken sige helt fra eller gå på overdrev. Vi skal tænke os om, når vi bruger dem. Når Dronningen – eller Knud Romer tidligere i 2012 – går ud og kritiserer Facebook oplever de en massiv modstand fra folk, der i stedet for at lytte straks siger det modsatte. Problemet med Dronningen og Knud Romer er nok, at de ikke selv bruger Facebook og derfor kommer budskaberne om at passe på fra de forkerte.
Ja, Helle Thorning, der er rigtig meget vi kan lære af de unge. Personligt er en af mine tætte sparringspartnere på sociale medier Robert på 15. Men der er altså også noget, han kan lære af mig. Og derfor er det fuldkommen på sin plads, at Dronningen går ud med sin advarsel.
Mennesker, der konstant har behov for at udstille sig selv, altså de dataseksuelle, hviler sjældent i sig selv, men har behov for at sætte sig selv i centrum fremfor at holde sig tilbage til fordel for andre personer eller fællesskabet. Se blot på de fleste ægte rige. Udstiller de måske deres rigdom? På de fleste ægte kendte? Udstiller de deres privaliv? På de fleste ægte magtfulde. Praler de med deres magt? Nej, det har de slet ikke behov for. Desuden ved de også, at selvudstilling kan give bagslag i allerværste skuffe. Og har ramler vi ind i et helt andet problem, der ligger gemt bag Dronningens advarsel: Nemlig at vores selvudstilling aldrig nogensinde bliver glemt.
Det kan godt være at mennesket altid har udstillet sig selv, som psykiater Henrik Day Poulsen påstår. Han siger også, at det er ligegyldigt, om selviscenesættelse finder sted på nettet eller på gaden. Men lige netop der tager han fejl. Gaden glemmer. Det gør nettet ikke. Og som ung skal man have lov til at fejle, mange gange, og så lade det blive glemt. Men hvis man først fejler og har udstillet det på for eksempel Facebook, så bliver det ikke slettet. Det ligger der for altid og vil følge dig resten af dit liv. Mon alle unge (og voksne) selv tænker over det?
Den instans, der ved mest om os menneskers privatliv i dag, er Google. Googles topchef Eric Schmidt er dybt bekymret. Han mener, at vi er i gang med at ødelægge det, mennesket har kæmpet for i årtier: Vores privaliv. Han siger, at det skal vi kæmpe for. Og vi skal gøre det for vores børn. Og så bruger han eksemplet med den 15-årige, hvis bommerter vil følge ham resten af livet, såfremt han har udstillet dem på internettet. Prøv at se de 4 minutter og 58 sekunder her – og giv så Dronningen ret.
Offentliggjort i Berlingske 5.1.13