Skoler og kommuner lokker folk til at afgive personlige oplysninger på Facebook

Dette indlæg er en oversætttelse af en anbefaling til undervisere i EU-rapporten “Collaborative Solutions For Network Information Security in Education” fra ENISA.

Danske kommuner og skoler er med til at tvinge danskerene ud på Facebook uden at informere om – endsige debattere – de risici, det kan medføre for ens digitale identitet

Af Pernille Tranberg & Steffan Heuer

Kolding kan kalde sig selv en first-mover. Byen opdaterer ikke kun sin Facebook-side med kulturelle begivenheder og servicemeddelelser. Den vedligeholder også en aktiv dialog med sine borgere, som er meget tilfredse med, at de nemt kan komme i kontakt med deres kommune over Facebook – hvor over halvdelen af landets befolkning siges at befinde sig.
Men ved at opmuntre danskerne til at tilslutte sig Facebook, eller være aktive derinde, er byen også med til at skubbe på for, at danskerne udstiller deres privatliv til fordel for en stor kommerciel amerikansk koncern. På Koldings side ‘liker’ borgerne f.eks. en opdatering om clamydia, en mand afslører, at hans kone er storryger, og andre fortæller, at de får sociale ydelser.
Kolding oplyser på deres ‘om’ side, at de ikke foretager sagsbehandling på Facebook, men der er ikke et ord om, at man skal være varsom med at efterlade persondata på det kommercielle netværk, hvis forretningsmodel er at samle og sælge persondata.

En folkeskole i Hellerup er lige så glad for Facebook. Her kan børn i 7. klasse ikke lave lektier, medmindre de har en Facebook konto. Klasserne har en ‘gruppe’ på den sociale netværk, hvor eleverne uploader deres lektier, inklusive store videofiler, har diskusioner og får beskeder fra deres lærere om lektier. Skolen har sit eget intranet, men det er langsomt, udynamisk, og man kan ikke uploade store videofiler. Skolen har et sæt etiske regler om brug af sociale netværk, f.eks. bør lærerne ikke være venner med eleverne. Men de har ingen diskussioner om konsekvenserne af at udstille børnenes persondata på Facebook.

Kolding og skolen i Hellerup er ikke undtagelser. Offentligt finansierede institutioner bruger sociale medier som Facebook uden at overveje konsekvenserne for privatlivets fred. Vi taler om skoler, byer, DR og endda politiet. Grunden er måske, at de betragter Facebook som en social infrastruktur og ikke som en for-profit virksomhed. Ydermere argumenterer de med, at de jo skal være der, hvor danskerne er.

En del kommuner tøver dog stadig med at bruge Facebook. Men det er af økonomiske årsager. Ikke bekymring for det, der er virkelige bekymrende; at datamining af persondata er blevet en ny kæmpe forretning.  De tilbageholdne kommuner er bange for, at det vil koste dem mere tid og flere penge, end de sparer.

Vores bog “Fake It – din online identitet er guld værd. Sådan passer du på den” er en grundig gennemgang af de ricisi, som den individuelle borger og forbruger tager, når de lever et digital liv. Bogen beskriver, hvordan persondata samles, opbevares, bruges og misbruges af kommercielle virksomheder. Men også hvordan man kan deltage (for det skal man) og være aktiv på sociale medier og nettet generelt og samtidig beskytte sin online identiet og sit omdømme.

Debatten om konsekvenserne af at miste kontrollen over egne data og hvordan man kan passe på sig selv har – indtil nu – været fraværende i Danmark. Undervisere spiller en kæmpe rolle i at skubbe til sådan en debat. Der er intet galt i, at nogle vælger at dele alt om dem selv med alle, så længe de ved, hvad de gør og kender de risici, det indebærer. At gøre det som barn eller teenager uden informeret samtykke er en helt anden sag.

Vi sløser med vores persondata
Borgere i et moderne samfund risikerer at betale en høj pris for deres frivillige og ufrivillige overdeling. Vi oplever allerede en meget usund udstødning af data. Det er ikke underligt, at nogle eksperter sammenligner situationen i dag med 1950erne og 1960erne, hvor vi forgiftede og ødelagde vores miljø uden at tænke over det, og hvor mange virksomheder benægtede det. Det fik grundlagt en miljøbevægelsen, øget vores bevidsthed og lovgivning, men vi betaler stadig en høj pris for vores forsømmelser.
I dag forurener vi vores netværksverden med vores personlige data uden at skænke risiciene for os selv og vores børn en tanke. Persondata er blevet nutidens olie, valutaen der får den digitale økonomi til at løbe rundt. Vores vaner, hobbies og hemmeligheder er blevet gjort til handelsvarer, og virksomheder tjener milliarder på vores bekostning, når vi kobler os op på de mange såkaldte gratis services.

Brug pseudonymer – Fake It
Undervisere har en særlig forpligtelse til at informere borgere og forbrugere om risiciene ved at offentliggøre alle sine persondata. Unge bør lære, hvordan de kan holde de mange stykker af deres digitale personlighed for dem selv og arbejde med flere identiteter. De bør ‘fake it’ online i så mange situationer som muligt, hvor de ikke agerer i professionelt øjemed.

Det er ikke nogen mærkelig ide. Børn lærer fra helt små at arbejde med flere identiteter. I spil som Habbo Hotel, Moviemaker, The Sims, World of Warcraft og andre bruger de aliaser og falske navne. Samtidig ved alle deres rigtige venner, hvem de er. Børn har ikke svært ved at navigere rundt i forskellige roller og pseudonymer. Når de så vil på Facebook første gang, er de pludselig tvunget til at afgive alle deres persondata. Det sociale netværk prøver (ligesom Google Plus) at fastholde en såkaldt real name politik og truer med at lukke dem, der har meldt sig til med et pseudonym. Samtidig beder netværket fra start om meget følsomme data såsom fødselsdata og seksuel orientering.

Sådan en ‘rigtig-navns-politik’ er hverken legitimt eller legalt – i hvert fald ikke i lande med strenge persondatalove. Tyske myndigheder anbefaler f.eks. deres skolebørn at fake den på Facebook og andre sociale medie platforme. Vi kunne ikke være mere enige. Facebook ønsker at få fat i sine brugere så tidligt som muligt, så netværket kan opbygge detaljerede profiler på alle, som det så kan kapitalisere på.

Hverken børn eller voksne kan forudse, hvad ders opdateringer kan blive brugt til om et halvt, fem eller ti år. Internettet glemmer aldrig og lader ikke trivielle detaljer langsomt udfase som vores hukommelse ofte hjælper os med. Vi ved, at kontekt (sammenhænge) konstant forandrer sig. Det samme gør vores humør og holdninger. Så sociale netværk hjælper dig ikke med at tilgive. Mange mennesker fortryder deres opdateringer, men så snart de er derude, kan de ikke blive slettet. De bliver der, de kopieres og opsamles af kommercielle enheder, regeringer og potentielle arbejdsgivere.

Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg mener, at vi ikke er “autentiske” hvis vi ikke bruger vores rigtige navne. Han er del af en såkaldt radikal gennemsigtighedsbevægelse. Den handler om at gøre individet totalt gennemsigtigt ved at få dem til at afsløre alt om sig selv. De er “overdelere” eller “dataseksuelle” som tech magasiet Wired kalder dem i sit 2012-september nummer.

Men Zuckerberg & Co. har misforstået de helt grundlæggende præmisser for et demokrati. Her kan du forvente gennemsigtighed og åbenhed at de magfulde spillere i vores samfund: virksomheder insitutioner, staten. Individer derimod er den svage part i samfundet og bør altid have retten til et privatliv og til selv at bestemme over sine persondata. Ellers ender de nemt for skydeskive i form af diskrimination eller udnyttelse.

Alt i alt er det at fake den online i visse situationer et godt værktøj til at beskytte din digitale identitet. Men det er en ret primitiv måde at gøre det på i dag. Der er plads til innovation inden for området “digitalt selvforsvar.” Og værktøjer er da også allerede på vej, som vil hjælpe os med at administrere flere identiteter. Så det at bruge pseudonymer er kun et første skridt.
Vi er også nødt til at bruge en række andre værktøjer for at beskytte vores identitet. Især browser-udvidelser, små programmer, du kan installere på din browser. Bogen Fake It lister en række gode og let-anvendelige værktøjer, så vi kan fastholde magten over ens egne data. Bliv inspireret på www.digital-selfdefense.com.